Madrids flamencolokaler, dengang og nu

Flamenco før scenen

Flamencos tidligste skriftlige spor er José Cadalsos bog Las Cartas Marruecas fra 1774, ifølge Wikipedia, og genrens navn optræder første gang i en artikel fra 1847 i El Espectador, som betegnede den som en gitano-genre. UNESCO, som optog flamenco på listen i 2010, kalder Andalusien for dens hjerte. Før der var scener, hørte flamenco til ved fester, ritualer, kirkeceremonier og private fejringer, hos familier og i klubber, videregivet gennem dynastier og sociale grupper.

Madrid tager det til sig

Wikipedias artikel om flamenco beskriver en smag for andalusisk romantisk kultur, som sejrede ved hoffet i Madrid, og den nævner en Gitano-fest i Madrid, som allerede var klart identificeret som flamenco. Kunsten var derfor ikke længe en eksotisk import i hovedstaden. Madrid var også hjemsted for forfattere, som angreb den. Eugenio Noel, en forfatter fra Madrid, nævnes som den største bannerfører for kampagnen mod flamenco, hvilket viser, hvor højlydt kunsten blev debatteret.

Café cantante

Wikipedia siger, at caféer cantantes blev centrum for professionelle flamencoforestillinger fra midten af 1800-tallet til 1920'erne. Det var barer i kabaretstil, hvor kunstnere optrådte på en platform bagest, og kunderne sad ved borde og drak. Artiklen nævner Café de las Salesas i Madrid som et eksempel. Fotografiet ovenfor viser en café cantante i Sevilla omkring 1888, hvilket understreger pointen: flamenco som en betalt, siddende forestilling går langt mere end et århundrede tilbage.

Sevillas første sangercafé

Wikipedia tilskriver sangeren Silverio Franconetti æren for at åbne den første flamencosangercafé i Sevilla og knytter genrens guldalder til kunstnere som Antonio Chacón. Detaljerne om, hvem der sang hvor, er et specialistemne. For en besøgende er den nyttige pointe enklere: caféen var stedet, hvor flamenco blev et erhverv, med en scene, et publikum ved borde og kunstnere, der fik betaling for at optræde.

Tablaoen kommer til

Tablao er en dagligdags form af tablado, et gulvbræt eller en platform. Wikipedia siger, at tablaoer dukkede op over hele Spanien i 1960'erne og erstattede caféerne cantantes. I de ældre caféer var tablaoen det bagerste område, hvor kunstnerne optrådte. Lokalerne er normalt dekoreret i spansk stil med broderede silkesjal, fotografier af berømte personer og tyrefægtningsgenstande, og mange serverer drikkevarer, med tapas eller fulde måltider på menuen nogle steder.

Sådan læser du en moderne billet

Wikipedia advarer om, at priserne på tablaoer kan være forvirrende og kan omfatte entré, og at de varierer efter sted. Den praktiske lektie er at læse, hvad en billet inkluderer, før du betaler: om en drink er en del af den, om der serveres mad, og hvor længe forestillingen varer. På Café Ziryab er svarene korte: cirka en time, en drink og kolde tapas til salg. Andre lokaler tilbyder en fuld middag og en længere aften, hvilket er en anden slags aften.

En café igen

Madrids turistråd beskriver Café Ziryab som en tablao i Acacias-kvarteret med en enkelt dekoreret sal, der er designet til at rette opmærksomheden mod scenen. Her tilbydes originale og nyskabende optrædener, traditionel flamenco samt musik- og sangrecitaler. Caféen selv fortæller, at dens faste show trækker på de gamle cafés cantantes, og at guitarister, sangere og dansere deler scenen i et tæt og naturligt format. Med andre ord en bevidst tilbagevenden til cafescenen med et moderne program.

Hvem dette ikke er for

Denne guide er historie. Den fortæller dig ikke, hvad du skal booke på en given dato, og den nævner ingen konkurrerende scener. Ønsker du en stor produktion med et helt dansekompagni, er en tablao med middag en anden slags aften. Vil du se, hvor moderne flamenco opstod, er en lille sal med et skiftende program et godt sted at begynde.

Læs næste: En første flamenco-time: hvad du skal lytte efter